top of page

Ikke rigtig yoga



Det er ikke “rigtig” yoga.

Med mellemrum bliver min yoga undervisning omtalt som: ikke rigtig.

Der bliver sagt ting som: "Når man har været hos dig og så prøver rigtig yoga igen..."

"Kan du anbefale en anden yogaform, som jeg kan supplere din yoga med? Altså normal yoga?..."

Det morer jeg mig over i mit stille sind. Og kontemplerer, for jeg synes det er SÅ interessant.


Mange har hørt mig sige "yoga er hvad du gør det til".


Hvis yoga for dig handler om at blive smidig og stærk - tillykke det kan du med yoga!

Eller om at holde dig "evigt ung" eller at få mere energi - tillykke det kan du med yoga!

Eller om at få en god balance/core - tillykke også med det!!

For yoga kan det hele!! Er det ikke bare fedt?


Yoga for mig handler allermest om at lytte indad - det handler faktisk om "både og" - men mest at LYTTE. Det gælder uanset hvilken form for yoga jeg kaster mig over.

Sådan har det bestemt ikke altid været - nej! det handlede rigtig meget om at blive og gøre "perfekt". Det skulle være sveddryppende, straffende, udholdende yoga, hvor jeg skulle gøre mig fortjent til "savasana". (Afslutningen af en yogaklasse, hvor du ofte ligger stille og modtager en guidet kropsscanning).


I dag lytter jeg indad. Mærker. Sanser.


Hvad fortæller min krop mig?