Godt Nytår 2020


GODT NYTÅÅÅÅR!! I'M BACK!

Jeg håber du er kommet godt og fredfyldt ind i 2020.

Sååå... jeg holdt lige ferie uden at varsle det. Opdagede du at jeg var væk?

Måske opdagede du det, måske ikke.

For bare få år tilbage ville jeg have dunket mig selv oveni hovedet over at glemme at informere dig om ferie og hvornår jeg ville være tilbage.

"Sjusket", "uprofessionelt", "hvad tænker de ikke", ville blot have været et lille udpluk af de fraser, der ville florere på repeat i mit hoved.

Måske kan du relatere?

Fordi jeg har været på den rejse jeg har, igennem de seneste tre-fire år, fordi jeg har taget den uddannelse jeg har som Life & Mindfulness Educator og fordi jeg har min daglige praksis og disciplin, er jeg fri af det tankespind. Ikke helt af tankerne!! Tankerne dukker op, som de nu gør!


Men fri af spindet!


Af at lade mig marinere i de negative dømmende tanker. Fri af at hoppe på det tog.

Istedet stopper jeg op, i det jeg opdager tanken, kigger nysgerrigt og omsorgsfuldt på den - hvad vil den mig? Er der noget jeg kan lære her? - og trykker så på pyt knappen, så at sige.

Hæver fysisk skuldrene og slipper dem igen. (At "yppa øksl" hedder det på færøsk, jeg mangler stadig et dansk udtryk for det).

For hvad skete der egentlig ved, at jeg glemte det?

Nogle af Jer har sikkert ikke engang opdaget det i jule- og nytårstravlheden.

Andre har måske brugt de videoer, der allerede ligger i Karbech gruppen på Facebook til fri afbenyttelse imellemtiden.

Måske har du, der har opdaget det undret dig lidt eller måske har du tænkt dit og "unfollowed" gruppen. Fred være med det hele. Alt er godt.

Kender du den slags tankevirksomhed? Det kunne have taget mig laaang tid at tænke over.

Ruminere over. Og til ingen verdens nytte.


En anden ting: hvis jeg ikke stopper op og kigger nysgerrigt og omsorgsfuldt på dem, kan tanker som disse få overtaget og jeg vil komme til at handle og gøre noget fordi jeg bør.

Og INGEN er tjent med burde/skulle.

Dette skriver jeg her fordi jeg har lyst!

Fordi jeg har noget på hjerte.

Fordi jeg har savnet dig!!


Glædeligt 2020.

Jeg ELSKER, at du har lyst til at følges med mig her ❤️

Alt tað besta,

Elin

Genveje

Kontakt

Karbech

Omøvej 6A

4700 Næstved

CVR 38501852

21369440

hej@karbech.dk

Følg med

  • Facebook
  • YouTube
  • Instagram

Hjemmesiden er udviklet af PELLO