Frygtløs



(Blog fra okt 2016)

Hvad jeg egentlig vil prøve at fortælle her er lidt uvist for mig endnu, men mine fingre taster derudad, så nu prøver jeg at give slip på styringen.


Der er et eller andet, en eller anden symbolik i, at når jeg efter at have guidet en meditation eller efter hver yogaundervisning slår øjnene op, så falder mit blik på lægehuset overfor.

Det er lidt af en oplevelse for mig.

Lægehuset, hvor jeg sad for to år siden - nærmest på dato - og min verden var ramlet... igen!

For ja! jeg skulle åbenbart også have det bøjet i neon. Som mange andre, desværre.

Tæppet var rykket fuldstændigt væk under mig... Jeg var i frit fald og angstens klamme fingre flåede mig nedad, nedad, nedad, så jeg faldt hurtigere og hurtigere ned i dybet og tvivlede på, at der var nogen bund. Angsten - jeg!- kom til at overbeviste mig om, at der ikke var nogen bund.


Hvor har mit verdensbillede dog forandret sig.

Det... er... helt... vildt!…

Det føles underligt melankolsk ooooog faktisk ret fantastisk.

Jeg kommer i tanker om, at efter den første sygemelding havde jeg en lignende - omend mere: "hvor er jeg ovenpå igen-agtig" succes oplevelse.

Efter en sygemelding på blot 6 uger (tsk tsk) var jeg tilbage på arbejde igen på fuld tid (stort suk), men gik om ikke andet sideløbende til samtaleterapi hos en kognitiv psykolog.

Jeg husker det så tydeligt. Da jeg havde været tilbage på job et par måneder, sluttede samtaleterapien og jeg følte mig "rask". Succes.

Men.

Den dér succes fornemmelse, hvor jeg igen følte mig stærk og hvor er jeg ovenpå, ramte mig for alvor den dag jeg var ude at løbe en tur og jeg simpelthen løb forbi min psykologs klinik.

Det var en ret lang tur. Ligegyldigt hvor mange km, men til dato den længste rute jeg har løbet.

Det var en milepæl for mig... troede jeg.


Jeg tog faktisk FEJL.


Det var en milepæl ja. Det var et stort skridt, ja. Men det var blot et skridt på vejen.

Jeg troede jeg var "rask". Men den følelse jeg i virkeligheden havde dengang var mere:


Yes! Det er ordnet! Jeg gjorde det! Ovenpå igen! Det er fikset!... Jeg! er fikset!... FIKSET!


Wauw! Tænk, at jeg troede jeg skulle fikses?! Det føles som et helt liv siden.

Det føles for at være helt ærlig lidt, som om det skete for et helt andet menneske.

Og jeg knækkede igen ca. 2 år efter... anden gang gik jeg lidt mere "i stykker".


Men ved du hvad? Det har bragt mig her. Jeg ved ikke hvad der skal ske. Og det er ret fedt.

Jeg føler mig på samme tid lidt bange og ret modig. Ikke fikset - heldigvis - men frygtløs!


Jeg er virkelig her.

Sidder overfor lægehuset og kan i dag hjælpe andre.

Det er lidt af en "full circle" oplevelse og jeg kan nu se tilbage på den tid med omsorg.


Alt tað besta,

Elin

Genveje

Kontakt

Karbech

Omøvej 6A

4700 Næstved

CVR 38128310

21369440

hej@karbech.dk

Følg med

  • Facebook
  • YouTube
  • Instagram

Hjemmesiden er udviklet af PELLO