Dengang Danmark Lukkede Ned...



Hvordan tror du vi kommer til at se tilbage på denne tid? Hvilke ord vil vi bruge?

"Dengang Danmark var i karantæne"? "Dengang der var Corona/Covid-19"?


Har du tænkt på "eftertiden"? Eller er du grebet af "lige om lidt"? Af den trinvise genåbning?

Af at "hashtag alt bliver godt igen"?

Alt bliver godt igen... Ja ja, jeg ved det. Det kan have mange facetter eller lag og kan være simplificeret fordi det skal passe ind i hashtag formatet - men jeg har lige siden jeg så det florere, haft det lidt ligesom et barn indeni, der har "fundet Holger" og næsten ikke kan rumme at vente helt til lillesøster selv har fundet ham. Jeg bliver simpelthen bare NØDT til at kommentere det. Den ligger lige til højrebenet...


"Alt bliver godt igen"


Vi skal hurtigst muligt tilbage til det normale.

Du ved, som vi plejer at leve, ikke? Det skal vi da!

Skal vi virkelig? Tilbage til hvordan tingene var? Er det virkelig det du gerne vil?


Ej, uden at være alt for forudindtaget omkring, at mange af os har skyklappere på, måske fordi vi bl.a. lever et utroligt hektisk liv eller er kommet til at tro på at lille mig ikke kan gøre en forskel alligevel, så var det da ikke det fedeste spor vi som menneskehed havde bevæget os ud ad, var det? Kunne det tænkes, at vi måske kunne finde en ny sti? Måske endda kigge lidt efter vore forfædres varder? Finde ud af, hvor vi kom til at dreje af stien henne der gjorde, at vi ikke længere lever i pagt med Moder Jord? Måske sætte et andet aftryk, end det vi var ved?


Har du lagt mærke til alle de forunderlige ting, der er sket omkring os på det sidste?

Måske har du set billeder fra Indien og Kina osv., hvor der pludselig er smuk blå himmel at se og nærmest ingen forurening/smog at spore - fordi massiv (over-?)produktion er lukket ned og (over-?)forbrug kraftigt reduceret m.m. grundet Covid19 nedlukning?

Eller oplevet, hvordan vi modtog beskeden om distancering, som var det en opgave der pinedød for alt i verden skulle løses og hvordan vi - de sociale væsener vi er - indædt opfinder nye måder at være sammen på?

Eller måske har du set optagelser af, hvordan horder af dyr finde nye tilholdssteder, der ikke længere er støj- og "menneske forurenede"? Pga. at verden pludselig og for en stund er blevet et paradis med lidt mere plads til dyrene.

Og er det ikke bare vildt, at vi får lov til at være hjemme fra arbejde, hvis vi mærker de mindste symptomer på sygdom? Du må godt - nej du SKAL - melde dig syg!

Det er da helt gokkelok.

Hvad er det egentlig vi skal "tilbage" til?


Spørger du mig, er alt "godt" hele tiden.

Det har hele tiden været godt.

For hvad er godt?

Og i modsætning til hvad?

Nyt kan være godt. Anderledes kan også.

Hvis vi ikke havde så travlt med at sammenlige, dømme, vurdere, konkurrere og i det hele taget give andres meninger magt, ville vi måske opdage, at alt er godt.


ALT. ER. GODT.


Mange af os har lært SÅ meget af denne surrealistiske tid, hvor vi for en stund har fået frataget rettigheden til bl.a. at samles og at kramme hinanden. Vi er blevet frataget muligheden for overhovedet at bevæge os udenfor en dør. Vi har mistet vores levebrød.

Vi har mistet nære og kære.

Dette har givet så utroligt mange af os muligheden for at stoppe op og revurdere selve livet.

Mange af os, har fået en pause - fået lov til at kede os - og det har givet mange, tror jeg, et nyt perspektiv på eget liv og livsbane. Det er da godt... eller?

Javist, andre af os kigger slet ikke i den retning eller sætter spørgsmålstegn ved livet.

For nogen af os, har det handlet om at forsøge at fylde, dage, timer og minutter ud med aktiviteter, indtil dette går over, så vi ikke har tid til at kigge på det der skurrer eller gør ondt, men atter kan gå tilbage til det gode gamle plejer.

Traske (eller spæne) videre ad den sti vi har valgt eller der er valgt for os, uden at kigge op efter andre varder. Det er da godt... eller?



Noget der inspirerede mig til at reflektere over dette, var en observation forleden dag.

Aldrig har jeg set så mange biler parkeret ude foran indkøbscentret, her i udkanten af byen, da disse fik lov til at åbne igen.

Her kan jeg i mit stille sind undre mig over, at vi ikke må ligge 10 mennesker på yogamåtter med god afstand imellem os i en yogasal. Vi må ikke mødes x-antal hundrede mennesker under åben himmel til en god koncert, med en kold pils/drik i hånden eller til en sportsbegivenhed for den sags skyld. Ingen adgang på museer, teatre, biografer, koncertsale... Men x-antal hundrede+ mennesker under samme tag i et indkøbscenter - DET må man godt?! Nuvel, her er jeg bare én i køen af uendeligt mange, der undrer sig over så mange af de valg der bliver truffet af vore politikere.

Min observation handler her mere om selve prioriteringen, og om der er noget vi kunne lære her om hvordan vi/samfundet/vores politikere prioriterer? Om vores egne værdier?

Om f.eks. sundhed og livskvalitet kontra samfundsøkonomi og politik, sådan som de to sidstnævnte nu engang er skruet sammen i dag?


Hvad søger du i livet? Hvad giver dit liv værdi?

Da du sad og var mere eller mindre i karantæne og i månedsvis holdt afstand - hvad savnede du? Hvad stod allerøverst på din "Når Danmark åbner igen skal jeg xxxxx" - liste?

Var det at tage i shoppingcenter?

Hvorfor tror vores politikere, at det var det vigtigste for dig og mig og hele Danmark?

At åbne shoppingcentre? Jojo - jeg ved det selvfølglig godt - økonomi, lønninger, hjulene i bussen skal dreje rundt osv... og bevares, der er bestemt heller ikke noget galt i at tage i shoppingcenter - pointen med mit spørgsmål:

Var det en beslutning truffet på basis af din og min sundhed/livskvalitet eller var det mon det ren og skær økonomi, politik og lobbyisme? Og dernæst: skal det virkelig blive ved med at være økonomi, politik og lobbyisme, der styrer dit og mit liv?

Kan vi ikke prioritere livskvalitet? Eller din og min sundhed? (Kan man i det hele taget skille sundhed og livskvalitet ad?)

Kan du og jeg endelig få øje på, at det er sådan det hænger sammen?

At det er økonomi, politik og lobbyisme, der styrer showet.

Er der mon noget vi kan lære her? Og vil vi gøre noget anderledes, når nu vi besidder denne viden? Måske er shopping lig med livskvalitet for dig - jamen, så er alt jo allerede godt igen.

Eller måske er du blevet lidt klogere på prioriteterne og det er da også meget godt... eller?


Vores kære Statsminister har sagt noget i retning af at "verden bliver ikke den samme igen" efter Corona/Covid-19. (Obs! Frit citeret af min finurlige hjerne og sådan som den nu engang husker det). Men det er da også meget godt... eller? For hvordan bliver eftertiden?

Vil du fremover melde dig syg og blive indendøre, når du får de mindste symptomer på sygdom, for at passe på dig og ikke mindst dine kollegaer?

Vil der være plads i dit liv til at prioritere egenomsorg i eftertiden?

Vil du være i stand til at leve mere langsomt?

Vil du forbruge og rejse mindre?

Vil nærværende samvær med dine nære og kære fylde mere i din dagligdag?

Vil du lægge puslespil lidt oftere?

Vil du huske at synge sammen?

Vil du forsøge at få øjenkontakt med og smile til en fremmed hver dag?

Det ville da være nogle meget gode "verden bliver ikke den samme igen" ændringer, der kom ud af "Dengang Danmark Lukkede Ned" ... Eller?


Tænk, hvis du kunne prioritere tid og rum til egenomsorg og langsommelighed.

Fylde dig selv op, så du kan øse ud af omsorg og medmenneskelighed med overskud.

Hvilket aftryk ville vi så efterlade for eftertiden og efterkommere?


Jeg ved det ikke, men tænker at alt er godt.

Måske blev du inspireret?


Alt tað besta,

Elin

Genveje

Kontakt

Karbech

Omøvej 6A

4700 Næstved

CVR 38128310

21369440

hej@karbech.dk

Følg med

  • Facebook
  • YouTube
  • Instagram

Hjemmesiden er udviklet af PELLO