top of page

Bigger and better



Ok, dette klip fik mig lige til at tænke på noget... og det kom der nærmest et decideret blog indslag ud af.

Advarsel! Der bandes! Og måske der også provokeres en smule.





Kære forælder/primær voksen,

kære politiker!

kære menneske…

Kan du huske at have afleveret dit barn i institution? Dagpleje/vuggestue, børnehave, skole… Hvordan du nogle dage gik derfra med en knude i maven? Måske tårerne trillende ned ad kinderne. Måske en je n’est c’est quoi, trykkende fornemmelse? Eller med vrede og frustration brusende indeni?

Det kan jeg. Desværre også mere end en gang.

Hvad tror du der ville ske, hvis vi lyttede til den fornemmelse? Gjorde anderledes?

Når jeg så gik derfra alligevel, gjorde jeg det fordi jeg havde digtet en masse historier.

En masse for mig virkelige historier om bør og skal og forkerthed. Historier jeg har lært ved at vokse op i et samfund, der dømmer og bedømmer alt, ved at måle og veje og sammenligne. Belønner gøren og ikke væren.

“Det er også bare mig, der altid har været så over-følsom”, sagde jeg til mig selv.

“Lige om lidt sidder der 245 mennesker i et fly og venter på at komme afsted”.

“Det er jeg forpligtet til”.

Tør tårerne. Æd den knugende fornemmelse i maven. Slug den. Lad det bosætte sig i kroppen, som endnu en opspænding. Make space - here's another one.