Bigger and better



Ok, dette klip fik mig lige til at tænke på noget... og det kom der nærmest et decideret blog indslag ud af.

Advarsel! Der bandes! Og måske der også provokeres en smule.





Kære forælder/primær voksen,

kære politiker!

kære menneske…

Kan du huske at have afleveret dit barn i institution? Dagpleje/vuggestue, børnehave, skole… Hvordan du nogle dage gik derfra med en knude i maven? Måske tårerne trillende ned ad kinderne. Måske en je n’est c’est quoi, trykkende fornemmelse? Eller med vrede og frustration brusende indeni?

Det kan jeg. Desværre også mere end en gang.

Hvad tror du der ville ske, hvis vi lyttede til den fornemmelse? Gjorde anderledes?

Når jeg så gik derfra alligevel, gjorde jeg det fordi jeg havde digtet en masse historier.

En masse for mig virkelige historier om bør og skal og forkerthed. Historier jeg har lært ved at vokse op i et samfund, der dømmer og bedømmer alt, ved at måle og veje og sammenligne. Belønner gøren og ikke væren.

“Det er også bare mig, der altid har været så over-følsom”, sagde jeg til mig selv.

“Lige om lidt sidder der 245 mennesker i et fly og venter på at komme afsted”.

“Det er jeg forpligtet til”.

Tør tårerne. Æd den knugende fornemmelse i maven. Slug den. Lad det bosætte sig i kroppen, som endnu en opspænding. Make space - here's another one.

Når jeg som forælder afleverede mit guld med en dårlig fornemmelse i maven, krydret med skyldfølelse og med tung sorg i hjertet… så kommer jeg nemt til at hente barnet igen med dårlig samvittighed.

Det der så sker?… er lort med lort på…


Barnet fornemmer udemærket godt, hvad det blev afleveret med. Nervesystemet er i alarmberedskab af den tætte, tunge sky af følelser, mor eller far forlod det med. Så når jeg som forælder/primær voksen kommer og henter igen, vil det rigtig gerne hentes af en primær voksen, der har overskud, er nærværende og med et beroligende nervesystem.

Men det sker jo ikke. Jeg har dårlig samvittighed og måske er jeg stresset og fortravlet oveni.

Så nu skal der kompenseres! Det mærker barnet også…

Barnet bliver afleveret “forkert” og hentet “forkert”. Mor opfører sig anderledes, overkompenserende og med en agenda, der i sidste ende går ud på at forsøge at lette egen skyldfølelse. Eller måske lukker mor ned for alle følelserne. Æder dem. Sluger dem. Lader dem bosætte sig i kroppen, for at kunne sive ud igennem porerne - alternativt eksplodere - på et senere tidspunkt.

Lort med KÆMPE lort på.


Hvor ville jeg ønske, at vi var bedre til at lytte til, hvad vores afsindigt kloge krop fortæller os. Det har jeg lært nu, men på den hårde måde. For jeg troede ikke, at jeg kunne tillade mig at lytte til det. Jeg havde lært det modsatte helt fra barnsben af. "Spis op!". "Det behøver du ikke at græde over!". "Hun er bare genert".

Vores krop er afsindigt intelligent, vi forstår næsten ikke, hvilken visdom den bærer.

Som det er nu - eller i hvert fald har været indtil nu - er dette en kæmpe udfordring. Vi har skabt et samfund der er mere optaget af især økonomisk vækst, produktivitet og ikke mindst at medarbejdere har meget få - og helst ingen - sygedage.

Få og helst ingen sygedage! Hvor mange af os, har ikke været på arbejde, med feber, kvalme, hovedpine, ondt i ryggen eller brækket arm etc. etc. etc.

Og hvad fortæller det ikke om, hvordan det egentlig er vi behandler os selv?

Er det at lytte til, hvad kroppen fortæller dig? Det tror jeg vist ikke det er.

Når du får en sygdom, smerter eller opspændinger i kroppen, så er det fordi din krop prøver at fortælle dig noget. (Brud/traumer kan også være en besked, men det er en lidt anden snak til en anden god gang).

Du bliver ikke syg, får smerter eller er opspændt, fordi du ikke træner fire gange om ugen til halvmaraton, ikke spiser insta-worthy mad eller ikke drikker 5 liter vand om dagen.

Det er fordi din krop prøver at fortælle dig noget. Noget andet. Noget dybere.


Men kan vi skabe et samfund, hvor der er plads til at være autentisk - sin helt egen?

Et samfund, der fremelsker selvværd? Hvor vi godt må lytte til kroppen? Nære egenomsorg?

Det tænker jeg, at vi sagtens kan.

Som Ole Henrik Hansen siger i klippet her - det er faktisk ret simpelt.

Jeg tænker, at vi udover at kigge på “the man in the mirror”, også forholdsvist nemt kan starte med vores fremtid: børnene.

I Sverige f.eks. har to forældre samlet ret til “föräldrapenning” i 480 dage. Den vordende moder har ret til barselsydelse i op til 60 dage inden fødselen (indgår i de 480 dage). (Se links/kilde forneden).

Tænk dig, at barnet kan være sammen med en forælder, indtil det er 16 måneder gammelt og skal ikke slæbes til pasning allerede fra det er 10 måneder. Jeg kan huske det fra min tid med mange svenske kollegaer. Jeg synes det var fantastisk, at Sverige så vigtigheden af det - rummede det! - og blev egentlig ret skuffet overfor vores danske system.

Kunne være et sted at starte?

For selvfølgelig skal vi også se os selv i spejlet og være bevidste om, hvad vi lader vores børn arve. Se på om vi lever vores liv autentisk.

Når du går på arbejde med f.eks. hovedpine, stammer den så fra “bare fordi …….(fyld selv ud med dine historier)” eller er der måske en underliggende grund?

Lever du det liv du drømmer? Har du en partner du virkelig elsker? SKAL du absolut have en partner? Er dette dit drømmejob, dit kald? Bor du der du ønsker at bo? Osv.

Eller prøver kroppen mon at fortælle dig noget, hva’?!

Måske resonerer dette i dig - laaaaaangt derinde bag alle barriererne og historierne?

Måske kan du mærke det i kroppen? Måske ikke.


Jeg er sikker på, at den Trump vi ser på tv, der taler i “look what I can do bigger and better” sætninger, ville være en helt og aldeles anden Trump i dag, hvis han blot fik de knus og kram han havde brug for, da han var baby og som han tydeligvis stadig mangler. Jeg er sikker på, at vi ser denne version af Trump, fordi vi skal få øje på, at vores børn skal knuselskes for dem de er og ikke for det de gør eller kan “bigger and better”.

Vores børn skal ikke måles og vejes og få fortalt, at de vokser for langsomt eller ikke følger en kurve eller ikke kan sproget godt nok eller ikke får gode nok karakterer - ej hellere at de får det, bevares! - eller kort sagt få at vide om de er top forkerte eller super rigtige, fra de ligger inde i mors livmoder og hele deres opvækst.

Vi skal elskes - og jeg mener knuselskes - fra vi ligger i mors livmoder til vi dør and beyond.

Børn skal ikke slæbes til pasning, af en mor, far eller primær voksen, der har ondt i maven og tårer i øjnene, med et nervesystem helt ude i hampen, måske ovenikøbet til en institution, hvor der ikke engang er nok voksne til at tage sig af alle børnene, når de er 10 måneder og har brug for tryghed. De har brug for en der vil dø for dem. No offence I fantastiske pædagoger og medhjælpere, der brænder for at hjælpe vores guld. I gør det SÅ godt.


Et sundt og raskt menneske, der kan mærke, hvad der er rigtigt eller forkert i maven, som lyttede til dette og som følger sit hjertes røst - vil ikke tage dårlige beslutninger.

Vil ikke snyde andre.

Vil ikke aflevere en snottet unge.

Vil ikke drive rovdrift på sine medarbejdere.

Vil ikke fælde regnskove og udrydde dyr for profit.

Vil ikke køre en lastbil ind i en menneskemængde på et julemarked.

Vil ikke forurene vores have med plastik og vores grundvand med kemikalier.

VIL IKKE STARTE EN F*CKING KRIG!


Kan vi ikke stille og roligt vende tingene på hovedet? Ryste posen?

Og skal det absolut være nødvendigt at starte en revolution?? Det synes jeg er lidt meget at forlange af vores unge… og ja! jeg siger vores unge, fordi vi deres voksne er sgu’ en anelse gumpetunge, når det kommer til stykket. Nogle af os gemmer os bag skærmen og shamer unge mennesker, der shiner. Sikkert fordi vi bliver konfronteret med det alt det lort vi har haft gang i. Nu var alt lige så hyggeligt, hvorfor skal lille Greta komme og fortælle os, at det er f***** up?

Men behøver vi en vild og voldsom revolution? Kunne vi ikke sige: tusind tak Greta, det retter vi op på NU! Planen er mere langsommelighed og OMSORG. Compassion!

Der er ingen tvivl om, at vi har formået at opfostre helt eminente børn og unge. Ingen tvivl! ALLE børn er fantastiske.



Det føles bare som at det er lidt på trods? Og at dette skal skinne igennem meget højt og larmende?! At det er de insisterende børn og unge, samt kæmpe “in your face” hændelser som Trump, der pt. tvinger os til at stoppe op og kigge op fra skærm-bedøvelsen og/eller udover hamsterhjulet.


Kunne vi ikke snart allesammen indse, at økonomi er blevet en helt absurd teoretisk skrue uden ende og at vi skal skifte fokus ved bl.a. at fremelske kreativitet og selvværd?

Opmuntre vores børn og unge til innovation - som jo også indebærer, at det er sundt at fejle - og fortælle dem, at stagnation ikke har noget med økonomi og forbrug at gøre?


At der er derimod er stagnation i ikke at turde fejle og i ikke at turde være sig selv?

At indre vækst er vigtigere end økonomisk vækst?


Vi kunne nemt være ansvarlige forbilleder ved at råbe højt i kor:

HEY you’re right we f*cked up! Sorry Greta! We’ll own it and try a different approach!

Vi kunne starte med at genoverveje, hvordan vi kollektivt tager imod et splinter nyt liv?

Måske kan første skridt være at lave om på vores forældreorlov?

Tillade os at give vores børn et trygt og kærligt fundament.

Elske dem for det de er og fremelske selvværd.

Måske starte en kærlighedsrevolution?

En omsorgsrevolution.


Jeg har virkelig ikke svarene, men måske du blev inspireret? ❤️


Alt tað besta,

Elin


Links/kilder vedr. svensk orlov:


Orlovens samlede længde i Sverige

To forældre har samlet set ret til föräldrapenning i 480 dage ved barselsorlov med ét barn. Heraf er beløbssatsen for 390 dage på sygedagpengeniveau. Dette er dog betinget af, at du inden barslens begyndelse har arbejdet 240 dage sammenhængende, og at du har en årsindkomst på mindst 82.100 SEK.

https://www.oresunddirekt.dk/dk/jeg-arbejder-i-sverige/boern-og-barsel/barsel-og-barselsdagpenge-i-sverige

Barselsorlov før og efter fødslen

Inden fødslen har moderen ret til at holde orlov med barselsydelse i op til 60 dage før beregnet fødsel. Disse 60 dage indgår i de samlede 480 dage, og trækkes altså fra det antal dage, som kan anvendes efter fødslen.

https://www.oresunddirektbusiness.dk/medarbejder-og-rekruttering/graviditet-og-barsel/barselsorlov-for-danske-ansatte-i-sverige


Genveje

Kontakt

Karbech

Omøvej 6A

4700 Næstved

CVR 38501852

21369440

hej@karbech.dk

Følg med

  • Facebook
  • YouTube
  • Instagram

Hjemmesiden er udviklet af PELLO