Arbejde?



Arbejde? Jeg har ikke tid, jeg skal lige nyde haven!


Har du nogensinde hørt noget lignende?

Lyder lidt skørt ikke?


Det er en tanke jeg for 5 min siden observerede i mit eget hoved.

Jeg er så priviligeret (om man vil) at meget af det arbejde jeg laver ved siden af min undervisning og mine sessions, det kan jeg lave når som helst og hvor som helst.

Så da jeg sad ude i min have, efter at have hentet min datter og en klassekammerat fra skole, og nød en sommervarm forårssolstråle, observerede jeg en opstramning i kroppen. Den hang sammen med en tanke der fulgte. En tanke om at jeg burde skrive en masse mails. Den blev afløst af efterfulgt af den skøre - nærmest absurde tanke - skrevet øverst.

Jeg tog simpelthen mig selv i at feje enhver tanke om at arbejde af bordet og valgte uden at blinke, at bruge min dyrebare gave af tid på, at observere min have springe ud.

Rosmarinens små blåviolette blomster, ditto lavendlernes, de sart lyserøde japanske kirsebærblomster, pilen, rosen, abrikosen (der iøvrigt allerede er afblomstret), små sartgrønne figenblad spirer og æbletræets små lyserøde pakker der brister af hvide blomsterblade, der vil ud.... kvidren, den lette bløde brise, solstrålens aen.


Livet er kort, ikke kun lykken.

Oplev de små øjeblikke.

Tag dig tid til pauserne.


Hvis du lige nu sidder læser dette og mangler en mail fra mig, så ved du nu, at jeg havde noget meget vigtigt for, der havde brug for al min opmærksomhed og jeg vil om lidt skrive til dig med forår, LIV og kærlighed strømmende ud fra mit hjerte og igennem mine fingre.

Og med denne energi vil jeg forme omsorgsfulde ord - kun til dig ❤️


Alt tað besta,

Elin

Genveje

Kontakt

Karbech

Omøvej 6A

4700 Næstved

CVR 38501852

21369440

hej@karbech.dk

Følg med

  • Facebook
  • YouTube
  • Instagram

Hjemmesiden er udviklet af PELLO